Lægevejen

Praktisk info

Ankomstregistrering
Den elektroniske aflæsning af det gule sundskort er vores dokumentation overfor regionen, og kræves af denne for honorering af ydelser i praksis. Sundhedskortet er dit bevis for ret til gratis lægebehandling. Du skal derfor altid medbringe dit sundhedskort.

Når du ankommer til klinikken skal sundhedskortet registreres ved at køre kortet gennem kortlæseren ved siden af skranken.

Åben konsultation
Der er åben konsultation mandage fra 15 - 16.15. Du kan møde i klinikken uden forudgående tidsbestilling. Du kan kun registreres i ovenstående tidsrum hos sekretæren.

Du kommer ind til en af lægerne i rækkefølge efter ankomsttidspunkt.

Åben konsultation er IKKE til faste kontroller for f.eks kroniske lidelser eller til attester mm, men til helbredsproblemer opstået indenfor kort tid.

Du skal påregne ventetid.

Der afholdes IKKE åben konsultation i sommerferieperioden - dvs fra uge 27 til og med uge 31.

Lægevejen
Der er mulighed for at foretage tidsaftaler, receptfornyelser og korte beskeder og forespørgelser via internettet. Log på med din NemID eller få brugernavn og adgangskode i sekretariatet.

Det er kun muligt at bestille fast medicin på nettet, der er ordineret af egen læge. Vanedannende medicin som smertestillende og sovemedicin kan ikke bestilles på nettet.

Husk at bestille din faste medicin senest 5 dage før, du løber tør, da vi har 3 hverdages ekspeditionstid på recepter!

Hvis der allerede ligger recepter på den bestilte medicin på apoteket, bliver recepten ikke fornyet.

Lægevejen

Undersøgelses- og prøvesvar
For at undgå fejltagelser er det VIGTIGT, at patienterne altid SELV henvender sig for at få resultater af alle foretagne undersøgelser og prøver.

Kontakttelefonnummer
Husk at dit nyeste telefonnummer er registreret i din journal, så vi altid har mulighed for at kontakte dig. Ved skift af telefonnummer bedes du oplyse det til sekretæren.

Influenza vaccination
Influenza vaccination er mulig i klinikken fra den 1. oktober til den 31. december. Se priser her

Skadestue
Ring altid først til Region Sjællands akuttelefon på
70 15 07 08 for at få den rigtige og hurtigste hjælp, hvis du kommer til skade.

Laboratorium/blodprøvetagning
Der er tilknyttet bioanalytiker/laborant til klinikken.

Laboratoriet drives i fælleskab af lægerne i huset.

Der kan bestilles tid til blodprøvetagning/EKG m.m. ved sekretæren
på tlf 58 19 24 26.